Du skal blive barn på ny!

Et studie i åndsbevægelsens metaforik hos Kierkegaard og Nietzsche

Denne artikel er et forsøg på at foretage en kritisk sammenstilling af åndens forvandling og dobbeltbevægelse hos Kierkegaard og Nietzsche med særlig henblik på at belyse barnet som en fælles og afgørende metafor for forståelsen af deres projekt. Undersøgelsens omdrejningspunkt er derfor en analyse af barnet som symbol på en ny umiddelbarhed, der udtrykker punktet mellem dobbeltbevægelsens hvorfra henimod dens hvortil. Dette sidste led i bevægelsen bliver diskuteret gennem Kierkegaards trosbegreb samt Nietzsches to figurer – overmennesket og Dionysos. Artiklen er afslutningsvis et forsøg på at påvise, at dobbeltbevægelsen skal forstås som en processuel aktivitet frem for en succesiv stadieteori gennem analysen af den udvalgte metaforik. 


Hent artiklen som pdf her.