Filosofiens kanon til diskussion - TIDskrift på Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde 2018

LYDskrift #13

På dagsordenen til TIDskrifts session under Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde 2018 på RUC stod spørgsmålet om hvordan den filosofiske kanon udvælges i fokus. Har traditionen altid ret, af den simple grund at den er traditionen? Eller må den brydes med, således at traditionens blinde vinkler får lov at træde frem i rampelyset? Hvad er mest progressivt, og hvordan varetages filosofien og dens kanon bedst? Lyt med og så vil du blive ledt på vej.

Tak til de medvirkende: Jesper Lundsfryd Rasmussen fra SDU og Kresten Lundsgaard Leth fra AAU, og også tak til William Mathorne fra TIDskrift redaktionen, som dirigerede sessionen, og til resten af plenum under diskussionen.

Denne podcast var tilrettelagt og produceret af Lea Pilsborg, Mads Lind og Rasmus Harsbo med støtte fra det humanistiske studienævn på RUC.