LYDskrift #3

En Absurd Første Filosofi

Hvis du lytter med denne gang bliver du taget på lidt af en rejse. Det første rejsemål er oldtidens Indien, fordi vi dér skal besøge den Indiske tænker Kautilya, som var samtidig med Platon og Aristoteles, men som tankemæssigt havde større slægtskab til renæssancens Machiavelli. Det fortæller Prem Poddar, lektor på RUC, mere om i Filosofi Nyhederne. Dernæst tager vi hjem til Danmark, hjem til Assistens Kirkegården i Odense (ja, københavnere, Odense har også sådan en), hvor filosofistuderende Tobias Kjeldgaard snakker om sin TIDskrift-artikel, der drejer sig om Albert Camus, første filosofi og Søren Kierkegaard. Til aller sidst kan du møde en Schelling-læsekreds, som sidder på Hovedbiblioteket i København, men som i tanken er rejst til en forelæsningssal i Berlin omkring 1841, hvor Schelling forelæser med Søren Kierkegaard og Friedrich Engels i publikum. Store tanker blev der helt sikkert gjort dengang, ligesom læsekredsen på Hovedbiblioteket også kommer op i gear med Schellings ”Frihedsskrift” i hænderne.


Du kan læse Tobias Kjeldgaards artikel, og mange andre, lige her.


Som lovet kan du læse Prem Poddars artikel om Kautilya (s. 96-110) lige her.


Tusind tak til alle medvirkende: Prem Poddar, lektor i Kultur- og Sprogmødestudier på RUC; Tobias Kjeldgaard, filosofistuderende på SDU og artikelskribent; Schelling-læsekredsen, Kristoffer, Niklas og Mathias.

Musik: Analogik, Band of the Grenadier Guards, The Smiths, Sigur Rós.

LYDskrift #3 er redigeret og produceret af Mads Lind og Rasmus Harsbo, med teknisk støtte fra Roskilde Universitetsradio.